Lørdag den 6. august 2022

Uge 31  ·  Dag 218  (147 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.27 og går ned klokken 21.03 *  
Månen er tiltagende - dagen efter halvmåne

Kristi forklarelses dag - til minde om hændelsen på bjerget Tabor hvor Jesus sammen med Moses og Elias ifølge Det Nye Testamente viste sig for apostlene Peter, Jakob og Johannes. [Matt. 17]

Hiroshima Dag - til minde om dagen i 1945, hvor USA kastede historiens første atombombe i krigssituation over Hiroshima i Japan. Omkring 80.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt, med følgevirkningerne skønnes antallet at være mere end det dobbelte.

Flag  Bolivia har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Spanien i 1825.
Flag  Jamaica har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1962.
Født den 6. august:
1972 = Geri Halliwell - engelsk sangerinde, Spice Girl | |
1964 = Sara Blædel - forfatter | |
1948 ≠ Lars Larsen - dyne- og møbelforhandler, storkøbmand (død 2019) | |
1928 ≠ Andy Warhol - banebrydende amerikansk popkunstner (død 1987) | |
1917 ≠ Robert Mitchum - amerikansk skuespiller (død 1997) | |
1911 ≠ Lucille Ball - amerikansk skuespillerinde og entertainer kendt som Lucy (død 1989) | |
1881 ≠ Alexander Fleming - skotsk læge og forsker, opdager af penicillin (død 1955) |
Død den 6. august:
2012 Marvin Hamlisch - amerikansk musiker og komponist (68 år) | |
1978 † Paul 6. - pave i Rom 1963-1978 (80 år) | |
1965 † Aksel Sandemose - forfatter, ophavsmand til Janteloven (66 år) | |
1746 † Christian 6. - konge af Danmark og Norge 1730-1746 (46 år) |
Hvad skete der ellers den 6. august?
2017 - 5 år siden:
Det danske kvindelandshold i fodbold vinder EM-sølv i Holland. Finalen mod værtsnationen ender 4-2.
2012 - 10 år siden:
En amerikansk sekshjulet robot ved navn Curiosity lander på Mars efter otte måneders rejse. Her skal den de næste to år indsamle og analysere jordprøver og klippestykke for at undersøge Mars’ tidligere og nu­væ­rende evne at opretholde liv.
2010:
Hoffet meddeler, at kronprinsparret venter tvillinger til januar.
2004:
Grønland, Danmark og USA underskriver i Sydgrønland en revideret aftale om den fremtidige anvendelse af USA's militærebase ved Thule. Den tidligere aftale er fra 1951 og er indgået uden grønlandsk inflydelse.
1997 - 25 år siden:
Englands premierminister Tony Blair udveksler håndtryk med Sinn Fein-lederen Gerry Adams. Det er første gang i 76 år, en britisk statsmand officielt mødes med en IRA-allieret.
1995:
Dronning Margrethe må flyve hjem fra sit besøg i Grønland for at blive opereret i knæet.
1963:
USA, England og Sovjet underskriver en aftale om stop for atomforsøg i atmosfæren, det ydre rum og un­der vandet. 33 andre lande har indvilget i også at skrive under.
1962 - 60 år siden:
Jamaica bliver selvstændigt efter 292 år som britisk koloni.
1961:
Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib Vostok 2 i kredsløb om Jorden. Kosmonauten Gherman Stepanovich Titov er det første mennesker, der har tilbragt mere end et døgn i rummet da han 25 timer og 18 minutter senere lander velbeholden på Jorden.
1945:
USA kaster historiens første atombombe over Hiroshima i Japan. Omkring 80.000 mennesker bliver dræbt øjeblikkeligt, men med følgevirkningerne skønnes dødsfaldene at være mindst det dobbelte.
1890:
Den elektriske stol bliver første gang anvendt i USA. Morderen William Kemmler er den første på sædet.