Torsdag den 5. maj 2022
Flag  Danmarks befrielse 1945
Uge 18  ·  Dag 125  (240 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 5.20 og går ned klokken 20.54 *  
Månen er tiltagende - fem dage efter nymåne

Gothards dag - efter biskop Godehard fra Hildesheim i begyndelsen af 1000-tallet, som stod bag byg­ningen af mange kirker og gjorde en stor indsats for skole og kunst. Han døde på denne dag i år 1038 og blev ophøjet til helgen i 1131.

De lyse nætter begynder - hvor solen ikke kommer lavere end 18 grader under horisonten, og tusmørket derfor fortsætter hele natten.
Dagens fødselarer 2022:
1988 = 34 år = Adele - engelsk sangerinde og sangskriver | |
1971 = 51 år = Anette Hoffmann - håndboldspiller med 183 landskampe 1990-2000 | |
1960 = 62 år = Anne Karin Broberg - sangerinde og skuespillerinde | |
1953 = 69 år = Lene Køppen - badmintonspiller med VM-guld 1977, tandlæge | |
1952 = 70 år = Jan Schou - skuespiller, revydirektør | |
1943 = 79 år = Michael Palin - engelsk Monty Python-komiker, tv-vært | |
1942 ≠ Tammy Wynette - amerikansk countrysangerinde (død 1998) | |
1928 ≠ John Mogensen - sanger og sangskriver, pianist (død 1977) | |
1818 ≠ Karl Marx - tysk samfundsforsker med socialistiske teorier (død 1883) | |
1813 ≠ Søren Kierkegaard - filosof (død 1855) |
Død den 5. maj:
1821 Napoleon Bonaparte - fransk general, Frankrigs kejser 1804-1814 (51 år) |
Hvad skete der ellers den 5. maj?
2006:
Dronning Margrethe udnævner tenoren Stig Fogh Andersen til Kongelig Kammersanger. Det sker i pausen under opførelsen af Wagners opera Siegfried, hvor han synger titelpartiet.
2004:
Danmarkshistoriens største militærparade bliver afviklet til lands, til vands og i luften ved Langelinie i Kø­ben­havn. Anledningen er kronprinsens forestående bryllup, og det forelskede par overværer sceancen fra sø­siden ombord på kongeskibet Dannebrog.
2003:
Hoffet meddeler, at den 51-årige viceudenrigsråd og tidligere ambassadør Ove Ullerup-Petersen fra 1. sep­tem­ber bliver dronningens nye hofmarskal. Han skal afløse Søren Haslund-Christensen, som har været på posten siden 1989.
1987 - 35 år siden:
Folketinget vedtager, at Skjern Å, der blev rettet ud i 60'erne, igen skal bugte sig gennem landskabet.
1978:
500 bornholmske fiskekuttere blokerer havnene i København, Dragør, Helsingør, Hundested, Korsør og Rønne i protest mod de nye beskårede fiskekvoter for Østersøen.
1968:
Det amerikanske rockband Creedence Clearwater Revival udgiver Bad Moon Rising på singleplade.
1961:
Astronaut Alan B. Shepard bliver USA's første mand i rummet. Efter et kvarter vender rumkapslen med ind­hold tilbage og lander i god behold i havet. Sovjetunionen har tre uger tidligere været på en noget længere rumtur.
1945:
Fra klokken 8 morgen træder Tysklands kapitulation officielt i kraft, og Danmark er igen frit.
-----
Den danske Brigade i Sverige ankommer med færgen til Helsingør. Den 5.000 mand store styrke er op­byg­get som støtte til de allieredes angreb på de tyske tropper i Danmark og som værn mod kommunistisk over­tagelse efter krigen.
1904:
Carlsbergs Hof-pilsner kommer i handelen. I 1931 bliver navnet Hof registreret som varemærke.