Søndag den 26. december 2021
Flag  2. juledag
Uge 51  ·  Dag 360  (5 dage tilbage af året)
Solen står op klokken 8.42 og går ned klokken 15.39 *  
Månen er aftagende - dagen før halvmåne

Stefans dag - efter den første kristne martyr Stefanus, der blev stenet ihjel. Beretningen kan læses i Det Nye Testamente. [Apostlenes Gerninger kap. 6-7]

Dagens fødselarer 2021:
58 år = Lars Ulrich - rockmusiker, trommeslager i Metallica | |
62 år = Hans Nielsen - professionel speedwaykører 1977-1999, 22 VM-titler |
Født den 26. december:
1939 ≠ Phil Spector - legendarisk amerikansk musikproducer (død 2021) | |
1893 ≠ Mao Zedong - kinesisk formand 1949-1976 (død 1976) | |
1891 ≠ Henry Miller - amerikansk forfatter (død 1980) |

Død den 26. december:
I dag † Desmond Tutu - sydafrikansk ærkebiskop, Nobels Fredspris 1984 (90 år) | |
2007 † Les Humphries - engelsk musiker og sanger (67 år) | |
2006 † Gerald Ford - USA's 38. præsident 1974-1977 (93 år) | |
1996 † Ingolf David - skuespiller (70 år) | |
1977 † Howard Hawks - amerikansk filminstruktør (81 år) | |
1972 † Harry S. Truman - USA's 33. præsident 1945-1953 (88 år) |
Hvad skete der ellers den 26. december?
2006 - 15 år siden:
Iraks appeldomstol stadfæster efter syv ugers betænkning dødsdommen over den styrtede diktator Saddam Hussein. Han skal dø ved hængning inden 30 dage.
-----
Gerald Ford, USA's tidligere præsident, dør, 93 år gammel. Han overtog posten, da Richard Nixon i 1974 trådte tilbage efter Vatergate-skandalen. Da han ikke opnåede genvalg, er han den eneste amerikanske præsident, der ikke er valgt til embedet.
2004:
Et kraftigt jordskælv i det Indiske Ocean udløser massive flodbølger, som oversvømmer kysten i Sri Lanka, Indonesien, Malaysia, Sydindien, Maldiverne og Thailand. 230.000 omkommer og millioner bliver hjemløse.
2003:
Byen Bam i det sydøstlige Iran bliver ramt af et jordskælv (6,3 på Richterskalaen). 41.000 mennesker bli­ver dræbt og 30.000 såret. Byen har været et yndet turistmål for sine mere end to tusinde år gamle his­to­riske bygninger, der nu er jævnet med jorden.
1991 - 30 år siden:
Sovjetunionen, USSR, bliver formelt opløst efter vedtagelse i Den Øverste Sovjet.
1987:
Bille Augusts film Pelle Erobreren har premiere. Den bliver senere belønnet med De Gyldne Palmer og en Oscar.
1981 - 40 år side:
Olsen Banden over alle bjerge har premiere i biografen. Det er den 13. film i serien og planlagt til at være den sidste. Sytten år senere kommer dog efternøleren Olsen Bandens sidste stik.
1972:
Francis Ford Coppolas storfilm The Godfather har dansk premiere.
1971 - 50 år siden:
Rockmusicalen Jesus Christ Superstar har dansk premiere på Falkonerteatret i København. Det er den første opsætning af forestillingen udenfor USA.
1967:
Den spøjse Beatles-film Magical Mystery Tour har premiere på britisk tv.
1956 - 65 år siden:
Fidel Castro forsøger med en hemmelig landgang på Cuba at styrte Batista-regimet på øen. Kuppet slår fejl, og de fleste af oprørerne bliver dræbt. Først i 1959 lykkedes det at tage magten.