Onsdag den 1. december 2021

Uge 48  ·  Dag 335  (30 dage tilbage af året)
  23 dage til juleaften!
Solen står op klokken 8.17 og går ned klokken 15.40 *  
Månen er aftagende - tre dage til nymåne
Dagens længde er 7 timer 22 minutter
Dagen aftager indtil den 22. med 26 minutter og tiltager resten af måneden med 7 minutter

Arnolds dag - er af ukendt oprindelse, men navnet har altid været tillagt denne dag i almanakken. Der er mange helgener ved navn Arnold, men det er gået tabt, hvem der har tilknytning til netop denne dato.

Vinteren begynder - ifølge kalenderen.
World AIDS Day - FN's Internationale AIDS-dag - har været markeret siden 1988.

Flag  Den Centralafrikanske Republik har nationaldag - og fejrer republikkens oprettelse i 1958.
Flag  Rumænien har nationaldag - og fejrer unionen med Transylvanien i 1918.
Dagens fødselarer 2021:
33 år = Zoë Kravitz - amerikansk sangerinde og skuespillerinde | |
50 år = Joachim Knop - operasanger, skuespiller | |
70 år = Jarl Friis-Mikkelsen - tv-vært, skuespiller | |
75 år = Gilbert O'Sullivan - engelsk sanger | |
76 år = Bette Midler - amerikansk sangerinde, skuespillerinde, entertainer | |
84 år = Ida Davidsen - restauratør, smørrebrødsdronning | |
86 år = Woody Allen - amerikansk filminstruktør |
Født den 1. december:
1940 ≠ Richard Pryor - amerikansk skuespiller og komiker (død 2005) | |
1928 ≠ Harry Martinussen alias Togani - fakir, gøgler (død 1994) | |
1923 ≠ Maurice de Bevérè alias Morris - belgisk tegner bag Lucky Luke (død 2001) | |
1761 ≠ Marie Tussaud - schweiziskfødt skaber af Madame Tussaud's Voksmuseum (død 1850) |

Død den 1. december:
2020 † Ewald Krog - muskelsvindler bag Muskelsvindfonden og Grøn Koncert (76 år) | |
2011 † Ragnhild Hveger - svømmestjerne med 44 verdensrekorder 1936-1943 (90 år) | |
2006 † Jørgen Gustava Brandt - digter, forfatter (77 år) | |
1973 † David Ben-Gurion - Israels premierminister 1948-1953 og 1955-1963 (87 år) |
Hvad skete der ellers den 1. december?
2009:
EU's såkaldte Lissabon-traktat træder i kraft. De nye spilleregler skal gøre unionen mere manøvredygtig med de nu 27 medlemslande.
-----
Kronprinsesse Mary er på lynvisit hos de danske styrker i Afghanistan.
2006 - 15 år siden:
TV2 News går i luften. Kanalen sender nyheder 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.
2005:
Landets økohøns kan igen komme ud i fri luft efter en måneds stuearrest. Pga. fare for smitte med fugle­influenza fra trækfugle har det været forbudt at have fjerkræ udendørs.
2004:
Spilleduoen Sussi og Leo forpagter Hotel Mariehønen i Frederikshavn, med planer om at sætte deres per­son­lige præg på stedet. Parret ejer i forvejen spillestedet Ritz i byen.
1989:
Præsident Mikhail Gorbatjov er som den første Sovjetleder på besøg i Vatikanet og møder pave Johannes Paul. De aftaler at genoptage de diplomatiske forbindelser mellem Vatikanet og Sovjet, der blev afbrudt ved revolutionen i 1917.
1981 - 40 år siden:
Den supermoderne redningsbåd RF2 kæntrer under en redningsaktion ved Hirtshals. Alle seks redningsfolk og tre fiskere omkommer.
1979:
Første afsnit af Jul i Gammelby, DR's julekalender, bliver vist i tv. Det er første gang, der er levende skue­spillere i julekalenderen. Den er foreløbig genudsendt i 1983 og 1994 samt på DR's børnekanal Ramasjang i 2009, 2012 og 2013.
1955:
Rosa Parks, en sort amerikansk kvinde fra sydstaten Alabama, bliver arresteret, fordi hun nægter at over­lade sin plads foran i bussen til en hvid mand. Hændelsen sætter ild til den amerikanske borger­ret­tig­heds­bevægelse.
1953:
Første nummer af det amerikanske mandemagasin Playboy udkommer. Marilyn Monroes bløde kurver pry­der midteropslaget.
1952:
Den tidligere amerikanske soldat George Jorgensen forlader København som Christine Jorgensen efter en række operationer og hormonbehandlinger på Rigshospitalet.