27. januar

Dag 27 · 338 dage tilbage af året (339 i skudår)
Dagens længde er 8 timer og 16 minutter
Dagen er tiltaget med 1 time og 20 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 16 minutter

Chrysostomus dag - efter biskop Johannes fra Konstantinobel omkring år 400. Han var god til at udlægge teksten ved sine bibelforelæsninger, og fik derfor tilnavnet Chrysostomus, Gyldenmund. Han var ikke popu­lær ved det by­zan­tinske kejserhof, som fik ham afsat i år 404.

Auschwitz-dag - FN's Internationale Holocaust Dag - til minde om de seks millioner jøder, der blev myrdet under Holocaust. Det markeres på årsdagen for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i 1945. Dagen har været offi­ciel dansk minde­dag siden 2003.
Født den 27. januar:
1972 = Mark Owen - engelsk sanger og sangskriver fra Take That | |
1949 ≠ Per Røntved - fodboldspiller med 75 landskampe 1970-1982 (død 2023) | |
1947 ≠ Björn Afzelius - svensk sanger og sangskriver (død 1999) | |
1945 ≠ Margit Brandt - tøjdesigner (død 2011) | |
1944 = Nick Mason - engelsk musiker, trommeslager i Pink Floyd | |
1941 = Erik Norman Svendsen - Københavns biskop 1992-2009, kgl. konfessionarius 2008-2018 | |
1938 ≠ Povl Dissing - særlig sanger (død 2022) | |
1914 ≠ Karen Marie Løwert - skuespillerinde (død 2002) | |
1756 ≠ Wolfgang Amadeus Mozart - østrigsk komponist (død 1791) |
Død den 27. januar:
2018 † Ingvar Kamprad - svensk handelsmand bag IKEA (91 år) | |
2018 † Mort Walker - amerikansk tegner bag tegneserien Basserne (94 år) | |
2014 † Pete Seeger - amerikansk folkesanger og sangskriver (94 år) | |
2011 Tøger Seidenfaden - chefredaktør for Politiken 1993-2011 (53 år) | |
2008 † Mohamed Suharto - general, Indonesiens præsident 1967-1998 (86 år) | |
1993 Erik Mørk - skuespiller (67 år) | |
1983 Louis de Funès - fransk skuespiller og komiker (68 år) | |
1980 † Helga Pedersen - dommer, verdens første kvindelige justitsminister 1950-1953 (68 år) | |
1972 Mahalia Jackson - amerikansk gospelsangerinde (60 år) | |
1901 † Giuseppe Verdi - italiensk operakomponist (87 år) |
Hvad skete der ellers den 27. januar?
2019:
De danske håndboldherrer bliver verdensmestre efter at have slået Norge med 31-22 ved finalen i Herning. Det er første gang herrelandsholdet har vundet VM-guld. Holdet har under turneringen vundet samtlige sine 10 kampe.
2008:
De danske håndboldherrer vinder guld ved EM i Norge ved at slå Kroatien i finalen med 24-20. Guldet giver automatisk adgang til OL i Kina til sommer og til VM.
1990:
DSB's sølvskinnende lyntog kører for sidste gang mellem landsdelene. Sølvpilen bliver afløst af de nye IC3-tog.
1987:
Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov holder en sensationel, seks timer lang tale på Cen­tral­komi­teens plenarmøde. Han udtaler blandt andet, at Sovjet er stivnet i et håbløst forældet og korrupt po­li­tisk system og lancerer samtidig udtrykkene glasnost (åbenhed) og perestrojka (reformer).
1973:
USA, Syd- og Nordvietnam samt FNL underskriver i Paris en våbenhvile. Det er afslutningen på USA's del­tagelse i Vietnam­krigen, da USA forpligter sig til at trække sine tropper tilbage.
1953:
Brændselsrationeringen i Danmark bliver ophævet. Næsten otte år efter besættelsens afslutning er den sidste varebegrænsning nu forsvundet.
1951:
USA's luftvåben foretager den første af en række atomprøvesprængninger i Nevadas ørken.
1945
Koncentrationslejren Auschwitz i det besatte Polen bliver befriet af sovjetiske tropper. Over en million men­ne­sker er blevet dræbt i lejren siden 1942.
1944:
Den russiske by Leningrad bliver fri efter at have været belejret af tyske styrker siden 1941. Nær en million indbyggere har mistet livet under belejringen.
1933:
Hoffet meddeler, at kronprins Frederiks lillebror Knud har forlovet sig med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde.
1918:
Den finske borgerkrig bryder ud.