9. august

Dag 221 (dag 222 i skudår) · 144 dage tilbage af året
Dagens længde er 15 timer og 23 minutter
Dagen er aftaget med 2 timer og 4 minutter
og aftager resten af måneden yderligere 1 time og 34 minutter

Romanus dag - efter en romersk soldat, som i midten af 200-tallet blev halshugget efter at have omvendt sig til kris­ten­dommen.

Flag  Singapore har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Malaysia i 1965.
Født den 9. august:
1976 = Audrey Tautou - fransk skuespillerinde | |
1967 = Nicolaj Kopernikus - skuespiller | |
1966 = Lotte Mejlhede - journalist, studievært, tv-korrespondent | |
1963 ≠ Whitney Houston - amerikansk sangerinde (død 2012) | |
1957 = Melanie Griffith - amerikansk skuespillerinde | |
1940 = Tom McEwan - skotskfødt skuespiller, trommeslager | |
1938 = Rod Laver - australsk professionel tennisspiller 1962-1979 | |
1935 = Vagn Simonsen - journalist, tv-vært | |
1919 ≠ Freddy Albeck - jazzmusiker, sanger, skuespiller (død 1992) |
Død den 9. august:
1987 † R. Broby-Johansen - kunstpædagog, forfatter (86 år) | |
1973 † Christian Arhoff - skuespiller (80 år) | |
1969 Sharon Tate - amerikansk skuespillerinde (26 år) | |
1962 † Hermann Hesse - tysk kultforfatter (85 år) |
Hvad skete der ellers den 9. august?
2007:
Journalist Bo Elkjær fra Ekstra Bladet opnår, efter at have forsøgt i 4½ års, et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Forud er gået 6-700 anmodninger om inter­viewet, og senest justitsministerens kritik af afvisningerne.
2004:
De 18 bævere, der blev udsat som forsøg ved Klosterheden i Vestjylland i 1999, får nu permanent op­holds­til­la­delse sammen med deres mere end 30 efterkommere. Det er tusind år siden, bæveren sidst var en na­tur­lig del af den danske fauna.
2003:
En 19-årig italiensk InterRail-turist, som få timer forinden er kommet til byen, bliver overfaldet på gaden på Nørrebro i København og dræbt med flere knivstik.
1993:
Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie genser Grækenland for første gang siden 1981, hvor de måtte flygte fra landet efter et statskup. De er på et 14-dages feriebesøg.
1987:
Ishøjs socialdemokratiske borgmester Per Madsen erklærer, at kommunen vil lukke kassen for flygtninge, som ikke indretter sig efter dansk kultur og levevis.
1974:
Richard Nixon træder tilbage som USA's præsident som følge af den såkaldte Watergate-affære. Vice­præ­si­dent Gerald Ford aflægger ed som ny præsident.
1969:
Den amerikanske sektleder Charles Manson og to af hans kvindelige disciple bryder ind i filminstruktør Roman Polanski hjem og myrder brutalt hans gravide kone, filmstjernen Sharon Tate, og fire andre.
1967:
Sangeren Peter Belli og June Dennow bliver viet i det fri i en skov i Nordsjælland.
1945:
USA kaster for anden gang en atombombe over Japan, denne gang over byen Nagasaki. 60-70.000 bliver dræbt ved eksplosionen og et tilsvarende antal dør af følgevirkningerne gennem de næste måneder.
1936:
Jesse Owens vinder som den første amerikaner sin fjerde guldmedalje ved De Olympiske Lege i Berlin. Jesse Owens er sort, og hans sejre er til stor irritation for rigskansler Adolf Hitler med hans teorier om den overlegne ariske race. 48 år senere vinder landsmanden Carl Lewis guld i samme discipliner ved OL i 1984.
1532:
Christian 2. bliver arresteret og indsat som fange på Sønderborg Slot. Han er blevet lokket til at forlade Norge med løfte om frit lejde.