7. marts

Dag 66  (dag 67 i skudår) · 299 dage tilbage af året
Dagens længde er 11 timer og 8 minutter
Dagen er tiltaget med 4 timer og 12 minutter
og tiltager resten af måneden yderligere 1 time og 51 minutter

Perpetuas dag - efter en kvinde, som i år 202 led martyrdøden i arenaen i Karthago, hvor hun blev revet ihjel af vilde dyr. Hun havde forudset sin død i en drøm, hvor hun så sig selv stige til himlen.

Født den 7. marts:
1985 = Christopher Læssø - skuespiller | |
1963 = Eva Jørgensen - journalist, tv-redaktør | |
1963 = Erika Leonard alias E.L. James - engelsk erotisk forfatter til Fifty Shades of Grey | |
1960 = Ivan Lendl - tjekkiskfødt amerikansk professionel tennisspiller 1978-1994 | |
1951 = Ulla Henningsen - skuespillerinde | |
1942 = Erik Clausen - maler, filmmand, gøgler | |
1940 ≠ Ebbe Kløvedal Reich - forfatter, samfundsdebattør (død 2005) | |
1938 ≠ Ingrid Skovgaard Raben - pædagog, tv-vært fra Ingrid og Lillebror 1966-1976 (død 2013) | |
1928 ≠ Elin Reimer - skuespillerinde (død 2022) | |
1916 ≠ G.A.L. Thorsen - excentrisk opfinder og entreprenør (død 1992) | |
1908 ≠ Anna Magnani - italiensk skuespillerinde (død 1973) | |
1904 ≠ Reinhard Heydrich - tysk nazileder (død 1942) | |
1888 ≠ Louis Brinkfort - hypnotisør, fakir (død 1958) | |
1875 ≠ Maurice Ravel - fransk komponist (død 1937) | |
1872 ≠ Piet Mondrian - hollandsk maler (død 1944) | |
1850 ≠ Tomáš Masaryk - Tjekkoslovakiets første præsident 1918-1935 (død 1937) |
Død den 7. marts:
2005 † Ib Rehné - journalist, udenrigskorrespondent (83 år) | |
1999 Stanley Kubrick - amerikansk filminstruktør (70 år) | |
1976 Tove Ditlevsen - digter, forfatter (59 år) |
Hvad skete der ellers den 7. marts?
2020:
Dansk Melodi Grand Prix bliver afviklet i Royal Arena i København for en tom sal. Det er en konsekvens af Sundhedsstyrelsens corona-anbefaling om at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere. Vinder er sangen Yes, fremført af Ben & Tan.
2005:
Kronprinsesse Mary bliver udnævnt til H.C. Andersen æresambassadør af sin mand under parrets officielle besøg i Australien. I anledning af 200-året for eventyrdigterens fødsel, bliver der udnævnt HCA-ambas­sa­dører over hele verden.
1999:
Den amerikanske filminstruktør Stanley Kubrick dør. Blandt hans mest kendte film er Dr. Strangelove, A Clockwork Orange og Rumrejse år 2001.
1989:
Iran afbryder alle diplomatiske forbindelser med Storbritannien i protest mod Salman Rushdies bog, De Sata­niske Vers.
1988:
En tredje undersøgelseskommission underkender de to tidligeres konklusion om, at besætningen på red­nings­skibet RF-2 er omkommet på grund af egne fejl. Kommissionen lægger nu alt ansvar på skibets uhel­dige konstruktion.
1977:
Bryggerierne Ceres i Aarhus, Thor i Randers og Urban i Aalborg slutter sig sammen i Jyske Bryggerier A/S.
1926:
Det lykkes første gang at gennemføre en telefonsamtale over Altanten mellem London og New York.
1876:
Amerikaneren Alexander Graham Bell får patent på sin opfindelse telefonen, et såkaldt apparat til trans­mis­sion af menneskelig tale.